- Alvorlig og bevidst begrænsning af energiforbruget til mad (kalorieindtag). For eksempel kan det være at følge en velkendt diæt eller blot at tælle kalorier og sætte stive grænser.
- Begrænsning af madvarerne og spise den samme type:
- lavkulhydratkost: proteindiæt, Atkins -diæt;
- fedtfattig kost;
- saftkost.
- Uregelmæssige måltider:
- kost hver time;
- kost 5: 2 (fem dage om ugen spiser vi normalt og to dage om ugen - vi begrænser os markant i mad);
- springe måltider over;
- "Faste dage", dvs. afvisning af at spise på bestemte dage.
Hvem er på kosten?
Diæter er almindelige og populære. Det menes, at omkring halvdelen af kvinder med normal vægt har prøvet slankekure. En undersøgelse viste, at næsten 70% af de 15-årige piger er på diæt, og 8% af dem følger en ekstremt streng diæt. En anden undersøgelse viste, at cirka 70% af kvinderne og 45% af de, der er på diæt, ikke er overvægtige og ikke behøver at følge nogen diæt.
Kost går forud for utilfredshed med din krop og ønsket om at tabe sig.
En britisk undersøgelse viste, at to tredjedele af 14-15-årige piger og halvdelen af 12-13-årige piger vil tabe et par kilo. På grund af stress forbundet med dette sprang omkring en fjerdedel af de unge piger over mindst et måltid om dagen.
Kostrisici
Kost øger risikoen for en spiseforstyrrelse. Forskere har fundet ud af, at hvis unge piger spiser en moderat kost, stiger risikoen for at udvikle en spiseforstyrrelse femdoblet og med en streng dietton - attenfoldig.
Hyppige, strenge diæter bidrager til overvægt. 95% af dem, der følger en diæt for at tabe sig, stiger mere i de næste to år, end de tabte som følge af kosten. Dette skyldes det faktum, at under kosten begrænser folk i høj grad antallet af kalorier og forskellige retter og oplever konstant sult. Måske i en kort periode kan slankekure ignorere sult, men efter lange diæter forekommer øget appetit og overspisning. Dette fører igen til skyldfølelse og fiasko, hvilket kan forværre utilfredsheden med dig selv og din krop. Nogle mennesker lever i en lignende diætcyklus hele deres liv - det vil sige, at kosten fylder en vis del af deres tid og energi hver dag.
Derudover har diæter vist sig at bremse stofskiftet - kalorieforbrændingshastigheden sænkes.
Den normale metaboliske hastighed genoprettes et stykke tid efter, at personen vender tilbage til en sund og tilstrækkelig kost.
En streng diæt påvirker både mental og fysisk sundhed. Dårlig ånde, træthed, overspisning, hovedpine og kramper, forstoppelse, søvnforstyrrelser og muligvis knogledestruktion kan forekomme.
Kost kan ændre kroppens naturlige reaktioner på mad, behov og appetit. En person ophører med at føle sult og mæthed, han stopper måske med at skelne sine følelsesmæssige behov fra sult.
Hvorfor går vi på diæt?
Mange mennesker med normal vægt anser sig selv for overvægtige og vil tabe sig ved at gå på slankekur. Mange overvægtige mennesker ønsker også at tabe de ekstra kilo og tror, at kosten vil hjælpe dem med dette.
Det vides, at omkring ⅓ af verdens befolkning er overvægtige, men omkring dobbelt så mange mennesker vil tabe sig.
De er på diæt af et ønske om at være slankere. Den verdensomspændende stræben efter slankhed har mange grunde, hvoraf den ene er den lige så almindelige frygt for at blive fed. Det blev afsløret, at sådan frygt allerede kan forekomme hos folkeskoleelever. Af en eller anden grund i vores samfund betragtes fuldstændighed som noget skammeligt og fordømt.
Gennem reklame understøttes ønsket om at gå på slankekur hos mennesker af virksomheder, der fokuserer på alt, der vedrører kost (kost, bøger, dagligvarer og andre varer). Fordi vi er i en meget lukrativ industri, er kostindustrien unaturligt optimistisk omkring kost. Faktisk har det vist sig, at halvdelen af de mennesker, der er på diæt, tager på i vægt som følge heraf - få af dem er i stand til at opretholde vægttabet som følge af kosten i fem år.
Succesen med en streng diæt afhænger af mange fysiske og mentale faktorer, og ved fedme er det yderst ineffektivt for vægttab.